• Mandag: Lukket
  • Tirsdag: 12 - 17,30
  • Onsdag: 12 - 17,30
  • Torsdag: 10 - 17,30
  • Fredag: 10 - 18,00
  • Lørdag: 10 - 15,00
  • Søndag: Lukket

Cantina Fornacina, Moltalcino - Brunello - øko

Cantina Fornacina, Montalcino

En klassisk Brunello, der udelukkende produceres på Brunello (Sangiovese) - med en fadlagring på 36 måneder, og yderligere en flaskelagring på endnu 12 måneder, inden vinen forlader kælderen.

Farven er rubinrød. Duften er intens med moden lækker frugt og krydrede undertoner. Smagen er harmonisk med en lang dvælende eftersmag og med modne bløde tanniner.

Den lille vingård Fornacina, ligger lige udenfor byen Montalcino, i naturskønne omgivelse, omkranset af gårdens fantastiske vinmarker. Fornacina drives af brødrene Simone og Mauro Biliorsi, der har overtaget vingården efter deres far Ruggero, der producerede første årgang af sin helt egen Brunello di Montalcino i 1981. Før den tid blevet druerne fra gården solgt til de lokale kooperativer.

På Fornacina produceres der i dag 3 forskellige vine. Brunello, Brunello Riserva (kun i udvalgte årgange) og Rosso di Montalcino. Produktionen er meget traditionel, hvor lagringen af vinen foregår på 20-35 hektoliters fade, der er produceret af slovensk eg.

Vinmarkerne dyrkes økologisk

Druerne der dyrkes på de i alt kun 5 ha. vinmarker er udelukkende Sangiovese. Vinmarkerne er delt i to parceller. 3 hektar der ligger omkring vingården i en højde af 400 meter over havets overflade vendt med syd og sydøst på den østlige side af bakkedragene i Montalcino. De andre 2 hektar vinmarker ligger på sydsiden af Montalcino i Castelnuovo dell ´Abate.

Dyrkningen er meget miljøvenlig, og foregår efter særlige regler for økologisk landbrug. Årsproduktionen er på kun 20.000 og 25.000 flasker fordelt på de tre vintyper.

Simone beskriver selv den kontinuerlige tilstedeværelse i vinmarkerne og den ekstremt omhyggelige udvælgelse af druerne, som de vigtigste grunde til, at Fonacina i dag får topkarakterer af vinjournalister verden over.

Den meget beskedne årlige produktion kunne nemt sælges i et snuptag til én enkelt importør i eksempelvis USA. Det ønsker familien Biliorsi imidlertid ikke. Derfor fordeles vinen hvert år til et netværk af vinimportører i forskellige lande. I Danmark sælges årligt 10-15% af den samlede produktion. Det er en forholdsvis høj andel, der sendes til Danmark, men det skyldes formentlig familiens forkærlighed for Danmark. Simone er nemlig dansk gift med Janne, der oprindelige kommer fra Svendborg.

 

 

Østerbro

Østerbrogade 85
2100 København Ø

Tlf: 21 67 75 01
Mail: info@butlervin.dk Se åbningstider her

Sorø

Vestergade 2
4180 Sorø

Tlf: 31 12 71 01
Mail: butlervin.soroe@gmail.com Se åbningstider her

Smiley