Château Peyguerol rød.
Ungdommelig og åben frugtighed med nogle smågrønne, urtede toner, men også en aromatisk dybde og en flot eftersmag af bitre kirsebær. Rigtig god og enormt bredspektret allroundvin til mørkt kød, fx klassisk lammekølle, eller til kraftige grøntsagsretter, hvis du serverer vinen en smule køligt (15-16 grader).
Château de Peyguerol Rose
er en forfriskende lækker rosevin, der også smager af noget. Nyd den til grillretter, lyst kød, salater, pasta eller meget krydrede kødretter. En usædvanlig lækker rosé, med masser af smag.
Vinområdet Costières de Nîmes er fra den sydlige ende af Rhônedalen. Her produceres en række rødvine der virkelig kan betegnes som "value for money". Igennem det seneste årti har produktionen været stødt stigende, og det har kvaliteten også været hos flere af områdets producenter.
Château de Peyguerol er et mønstereksempel på en vin fra Nîmes, hvor der IKKE er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Den burde faktisk koste lidt mere.
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev: "Elegant og meget lækker rødvin - en rigtig god, ret let og harmonisk Rhônevin med en ren og frisk saft og fint krydderi. En vin til lettere kødretter. Prisen er rimelig. Den gav den femte stjerne".
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk - der skrev:
"Let og saftig rosévin på druerne Grenache og Syrah. Den har god frugt, en lille fedme og noter af citrus og fersken. Velegnet både til mad og som terrassevin".