• Mandag: Lukket
  • Tirsdag: 12 - 17,30
  • Onsdag: 12 - 17,30
  • Torsdag: 10 - 17,30
  • Fredag: 10 - 18,00
  • Lørdag: 10 - 15,00
  • Søndag: Lukket

Dom. Haut De Mourier - Viognier

En utrolig lækker Viognier, der behager selv den mest kræsne gane - flot og vellavet. Dejlig krydret duft og smag af viol, æbler, fersken, abrikos og pære med et lille strejf af sød honning.

Viognier
har længe været plantet i Languedoc i Sydfrankrig og ikke mindst i den nordlige del af Rhônedalen. I Nord-Rhône ligger området Condrieu, hvor nogle af landets dyreste hvidvine produceres, netop på ren Viognier. Området er lille og produktionen er ikke særlig stor, men kvaliteten god. Og det giver naturligt høje priser. 

De oversøiske lande, med Californien i spidsen, er ved at ændre lidt på tingenes tilstand. I disse vinproducerende områder er plantningen af Viognier ved at hale ind på Frankrig, og andre lande følger trop. Hvorend Viognier er plantet, giver det spændende vine, som kan være et behageligt afbræk fra Chardonnay eller Sauvignon Blanc. 

Domaine Haut De Mourier - Viognier
er beliggende i det sydlige Frankrig kun 10 kilometer fra Nîmes. Vinen har en flot gylden farve. Det er en flot og meget aromatisk vin med toner af abrikoser, ferskner og violer. Smagen byder på noter af fersken, æbler, pærer, lavendel samt honning. Vinen er rund og blød men samtidig frisk og velbalanceret. 

Østerbro

Østerbrogade 85
2100 København Ø

Tlf: 21 67 75 01
Mail: butlervin2100@gmail.com Se åbningstider her
CVR: 26305837

 

Smiley