- Bourgogne Savigny les Beaune - Vielles Vigne Pinot Noir
Vinen er produceret af druer fra gamle vinstokke. Resultatet er en vin med en forholdsvis kraftfuld bouquet med noter af kirsebær, solbær og hindbær.
Det er en vin med et ret godt lagringspotentiale. Den kan nemt lægges i kælderen i op til 10 år fra høståret i de bedste årgange.
Vinen er elegant, men med en vis kraft og et animalsk udtryk i både duft og smag, hvor aromaer af
kirsebær, solbær og hindbær er dominerende.
- Bourgogne Savigny les Beaune - Blanc
Denne hvide Savigny er resultatet af to vinifikationsmetoder. Stephen Maurice har valgt, at halvdelen af høsten gærer på temperaturregulerede tanke, mens den anden halvdel gærer på egetræsfade.
Når den alkoholiske gæring er afsluttet foretages "omrøring" af kvaset ugenligt for at tilføre vinen et mere aromatisk udtryk, og en mere vedholdende eftersmag.
Det er en hvidvin med et ret godt lagringspotentiale. Den kan nemt lægges i kælderen i op til 8 år fra høståret.
Oplevelsen: En hvidvin med masser af dybde i både duft og smag. Den har mange imødekommende frugtaromaer, og smagen er vedholdende og halvfed med en god dyb eftersmag.
Serverings-TIPS
Vinens temperatur må ikke overstige 12 grader. Vinen er som skabt til fed laks, hvid fisk og skaldyr – eksempelvis dampede blåmuslinger - men den er også meget anvendelig til pastaretter og gode modne oste.
- Bourgogne - Pinot Noir
Stephen Maurice producerer en helt forrygende « basis-bourgogne » af druer fra et par små parceller, der er beliggende i selve byen Savigny les Beaune.
Oplevelsen: Denne vin er lækker, umiddelbar, klassisk og frugtagtig og vil være anvendelig til næsten enhver lejlighed. Blød og velsmagende Pinot Noir.
ServeringsTIPS
Vinens temperatur må ikke overstige 15 grader. Vinen kan drikkes uden mad (som en hyggevin) men den er også en fremragende ledsager til pasta, salater, milde oste eller retter med lyst kød.
