• Mandag: Lukket
  • Tirsdag: 12 - 17,30
  • Onsdag: 12 - 17,30
  • Torsdag: 10 - 17,30
  • Fredag: 10 - 18,00
  • Lørdag: 10 - 15,00
  • Søndag: Lukket

Dom.Gilles Bourgogne

Hvid Bourgogne

En dejlig klassisk Bourgogne Chardonnay med krop og fylde. Vinen har en forfriskende mineralitet, der er godt afstemt med den fede Chardonnay-frugt og vanilje-tonerne fra fadlagringen. En lækker vinoplevelse.

Druerne vokser lige bag vingården i Comblanchien på marken "Les Chênes", der har en undergrund, der overvejende består af kalk og ler. Høsten foregår med håndkraft, og vinifikationen påbegyndes direkte i fadene, som alle er af helt ny eg. Med en meget langsom gæring øges vinens kompleksitet.

Vinen er let gylden i farven. I næsen fornemmes toner af hasselnødder og en citrusagtig undertone. Smagen er fyldig med en god balance mellem vinens fede og friske elementer.

Domaine Gilles Chardonnay kan drikkes som helt ung, men kan også lagres i 6-8 år efter høståret.

Rød Bourgogne

Druerne til denne fremragende Bourgogne Pinot Noir vokser på Domaine Gilles egne marker i den østlige del af Vosne-Romanée, hvor et lille bælte af vinmarker er forbeholdt den regionale appellation. Her er undergrunden præget af ler og kalksten.

Druerne høstes manuelt, og vinifikationen starter med en "kold maceration" i 5 dage efterfulgt af den alkoholiske gæring, som startes med omgivelsernes naturlige gær. Vinen lagres efterfølgende i minimum 15 måneder på "medium toasted" egefade, hvoraf 1/3 fornyes hvert år.

Vinen har et flot brillant skær. I næsen fornemmes flere nuancer af mørke bær, bl.a. en skøn tone af solbær. Smagen er frisk og frugt rig med en blød tannin, der ende ud med et lille hint af vanilje.

Vinen er ret robust og har et godt lagringspotentiale på op til 9-10 år fra høståret.

Bourgogne Vosne-Romaneé

Domaine Gilles Vosne-Romanée er en vinder til enhver kraftig vildtret. Det er simpelthen et supergodt glas Bourgogne, som vil være værdsat af alle Bourgogne-fans.

Gilles marker fordeler sig på to parceller ("La Croix Blanche" og "Les Basses Maizières"), der er beliggende henholdsvis syd og nord for landsbyen Vosne-Romanée. 

Høsten foregår manuelt, og vinifikationen starter med en "kold maceration" i 5 dage efterfulgt af alkoholisk gæring, som startes med omgivelsernes naturlige gær. Vinen lagres efterfølgende i minimum 18 måneder på "medium toasted" egefade, hvoraf 1/3 fornyes hvert år.

Vinen har en flot mørkerød farve. I næsen fornemmes toner af solbær og blåbær samt krydrede toner. Smagen er veludviklet og bemærkelsesværdigt godt afbalanceret med en struktur, der vil udvikle sig yderligere med alderen. Vinen har et lagringspotentiale på op imod 20 år.

Bourgogne Volnay

Østerbro

Østerbrogade 85
2100 København Ø

Tlf: 21 67 75 01
Mail: info@butlervin.dk Se åbningstider her

 

Smiley