• Mandag: Lukket
  • Tirsdag: 12 - 17,30
  • Onsdag: 12 - 17,30
  • Torsdag: 10 - 17,30
  • Fredag: 10 - 18,00
  • Lørdag: 10 - 15,00
  • Søndag: Lukket

Eltequileno 100% blå agave - Mexico

El Tequileno

Tequileño er et af de mest højtrespekterede og populære premium tequilabrands i verden. Og ikke uden grund – destilleriet blev grundlagt i 1959 af Don Jorge Salles Cuervo i byen Tequila, Mexico. Destilleriet tog navnet efter byen – et navn, der ikke er helt tilfældigt. For byen Tequila er nemlig det sted, hvor den agave-baserede spiritus første gang blev destilleret, og det er også der, drikken har sit navn fra.

Ud over denne historiske arv er Tequileño også speciel i det, den er et af de ganske få tequila-destillerier der udgiver sin tequila under eget navn. Normalvis er det sådan indenfor tequilabranchen, at destillerierne sælger deres tequila til uafhængige aftappere, som så forhandler den under eget navn. Tequileño håndterer hele processen selv – lige fra såning og høst af den blå agave, til blanding og aftapning af den endelige tequiladrik.

El Tequileño Reposado Gran Reserva har ligget minimum 8 måneder på amerikanske egefade, og er efterfølgende blevet blandet med en lille mængde añejo tequila lagret i amerikanske egefade. Dens fyldige agavesmag kan nydes for sig selv eller (for den vovemodige cocktail-entusiast) blandet sammen i en cocktail efter eget hjerte. Spiritussen er lavet på 100% blå agave.

El Tequileño Reposado Gran Reserva er en såkaldt reposado tequila, og har dermed været lagret på fade i en periode mellem 2 måneder og op til 1 år. Reposado tequila har oftest antaget forskellige træk fra de fade, de ligger på, og agavesmagen komplimenteres dermed af jordlige og træagtige noter.

El Tequileño Reposado Gran Reserva er udgivet ved 40% alkohol.

El Tequileño Platinum Blanco er lavet på 100% agave fra Tequileño-distilleriets egne marker i Jaliscos højlande. Den lagres i amerikanske egefade i et minimum af 14 dage før den sættes på flaske. Den kan nydes for sig selv eller i en hver cocktail – den gør sig fænomenalt i en margarita!

El Tequileño Platinum Blanco er en såkaldt blanco tequila, og er dermed enten ulagret eller kun lagret i en ganske kort periode. Blanco tequila er oftest meget rene i smagen og præget af agavens naturlige smag.

El Tequileño Platinum Blanco er udgivet ved en ABV på 40%

Østerbro

Østerbrogade 85
2100 København Ø

Tlf: 21 67 75 01
Mail: butlervin2100@gmail.com Se åbningstider her
CVR: 26305837

 

Smiley