• Mandag: Lukket
  • Tirsdag: 12 - 17,30
  • Onsdag: 12 - 17,30
  • Torsdag: 10 - 17,30
  • Fredag: 10 - 18,00
  • Lørdag: 10 - 15,00
  • Søndag: Lukket

INDOMITO MALBEC Mendoza, Kaiken Estate, Argentina

Gustavo Hormann, Direktør og Winemaker hos Kaiken, forklarer at husets nye vinserie ”Indómito” (Ukuelig – utæmmelig) ”Indomito” Malbec er lavet på Malbec-druer fra udvalgte parceller i Altamira i Uco Valley. Vinstokkene er plantet i en højde af over 1.200 m.o.h., på en stenrig undergrund af kalk- og sandaflejringer, vulkansk aske og muld. Regnmængden er begrænset til ca. 350 mm./år, så vinstokkene må hente deres næring dybt nede i jorden, noget der giver vinene større koncentration. Samtidigt giver de store temperaturforskelle mellem dag og nat et længere modningsforløb for druerne, hvilket bibringer vinene sprødhed og aroma. En perfekt kombination for Malbec.

Høsten (normalt i marts) foregår i hånden, og klaserne sorteres yderligere, når de ankommer til kælderen. Efter en afstilkning og en let presning gennemgår druerne en kølig skindmaceration i 4 dage på klassiske, store betontanke, for at optimere farve-, aroma- og smagsekstraktet. Når temperaturen øges i tankene, starter gæringen spontant med druernes egen gærkultur og varer i ca. 27 dage. Efter presningen gennemgår vinen en malolaktisk gæring og en modning i 10 måneder på de samme betontanke. Efter aftapning hviler vinen på flaske i 4 måneder, inden den frigives.

Vinen har en mørk, rubinrød farve med en flot, violet kant. I duften finder man sarte nuancer af viol, vilde roser og hyben samt mere gennemtrængende toner af jordbær og blommer. Disse nuancer finder man også i smagen, som også besidder en fin velour og frugtsødme samt mørkere toner af mørk chokolade og lidt lakrids. Eftersmagen er lang, med en spændende harmoni mellem frugtsødme og sprødhed. Lige til at nyde!

Østerbro

Østerbrogade 85
2100 København Ø

Tlf: 21 67 75 01
Mail: butlervin2100@gmail.com Se åbningstider her

 

Smiley