RØDVIN
- De økologiskdyrkede Cabernet Sauvignon-druer til denne alkoholfri drik er hentet i den sydøstlige del af Frankrig (Languedoc-Roussillon). Efter en afstilkning og en skånsom knusning af druerne bliver de macereret varmt (75°C) med deres skind, for at opnå maksimal ekstraktion af den røde farve og af tanninen. Derefter bliver druerne presset, og mosten, tilsat økologiske druekerner, bliver modnet (uden forudgående gæring) køligt på franske træfade, for at give en større aromatisk kompleksitet.
Vinen har en blank, dyb, rubinrød farve. Duften byder på lækre nuancer af modne bær, mørke kirsebær, solbær, vanilje og kryddernellike. I smagen er det frugttonerne, som dominerer, med en eksotisk karakter som er fint tæmmet af en sprød struktur og let krydrede toner (bl.a. hvidpeber). Eftersmagen er kompleks og vedvarende.
ROSE VIN
- De økologiskdyrkede Cabernet-druer til denne alkoholfri drik er hentet i den sydøstlige del af Frankrig (Languedoc-Roussillon). Efter en afstilkning og en skånsom knusning af druerne bliver de macereret køligt (4°C) med deres skind i 8 timer, for at opnå maksimal ekstraktion af aroma, smag, polyfenoler, anthocyaniner, tanniner, resveratrol og mineraler. De røde drueskaller giver også mosten dens sarte rosa-farve. Derefter bliver druerne presset, og mosten, tilsat økologiske druekerner, bliver modnet (uden forudgående gæring) køligt på franske træfade, for at give en større aromatisk kompleksitet.
Vinen har en blank, lys, pink farve. Duften byder på lækre nuancer af ribs, hindbær og solbær, kombineret med delikate blomsterdufte (hyben, roser) og milde krydderier. Smagen er ret elegant og frisk med en sart karakter af rød grape, som bringer saftighed og gør Cabernet Rosé meget appetitgivende.
HVIDVIN
- De økologiskdyrkede Chardonnay-druer til denne alkoholfri drik er hentet i den sydøstlige del af Frankrig (Languedoc-Roussillon). Efter en afstilkning og en skånsom knusning af druerne bliver de macereret køligt (4°C) med deres skind i 8 timer, for at opnå maksimal ekstraktion af aroma, smag, polyfenoler, anthocyaniner, tanniner, resveratrol og mineraler. Derefter bliver druerne presset, og mosten, tilsat økologiske druekerner, bliver modnet (uden forudgående gæring) køligt på franske træfade, for at give en større aromatisk kompleksitet.
Vinen har en blank, lysgylden farve med et grønligt skær. Duften byder på eksotiske nuancer af akacieblomster, hvide ferskner, citrusfrugter og vanilje. Smagen har en lækker friskhed, med en behagelig syre og lette, eksotiske og cremede toner. Den har en lang, frugtrig eftersmag.