• Mandag: Lukket
  • Tirsdag: 12 - 17,30
  • Onsdag: 12 - 17,30
  • Torsdag: 10 - 17,30
  • Fredag: 10 - 18,00
  • Lørdag: 10 - 15,00
  • Søndag: Lukket

WHITE ZINFANDEL ROSE & CHARDONNAY

WHITE ZINFANDEL ROSE TWINS Lodi California California

Lange Twins Family Winery and Vineyards blev grundlagt i Lodi (Californien) i 1870, og huset har været i samme families eje i nu 5 generationer. Det er i dag tvillingbrødrene Randall og Brad Lange og deres hustruer Charlene og Susan, der driver firmaet med samme passion og begejstring som generationerne før dem. Efter endt vinuddannelse har brødrene foretaget store forbedringer i såvel vinmarkerne som i produktionslokalerne, og i dag producerer vinhuset en lang række moderne topvine.

Selve vinhuset, med de flotte kælderlokaler, ligger i Acampo – nord for byen Lodi, midt i et af de mest anerkendte vindistrikter i Californien. Her dyrkes især Zinfandel, men Lange Twins Family Winery dyrker også en lang række andre druesorter. Siden 1988 har man i samarbejde med lokale organisationer for bæredygtig dyrkning (bl.a. Lodi Rules, BRIT, BIFS-Biologically Integrated Farming Programs) indført forskellige naturvenlige metoder. En stor del af vinmarkerne er allerede godkendte af The Lodi Rules som “Winegrapes Certified Sustainable”, men målet er at få samtlige vinmarker godkendt. Vinhuset modtog i 2014 den eftertragtede “Award of Excellence in Sustainable Winegrowing” af Botanic Research Institute of Texas

At vinificere den blå Zinfandel-drue som en hvidvin startede oprindeligt i 1980’erne i Californien i et forsøg på at vise, at druen kunne bruges til andet end rødvine – og dette med kæmpe succes. Berøringen med druens røde skind under afstilkningen eller presningen var ofte nok til at give mosten en lys, pink farve, som hurtigt blev kendetegnet for White Zinfandel. Lader man skindet være i kontakt i flere timer, opnår man nærmest en rosévin. Twins White Zinfandel er lavet på Zinfandel-druer fra forskellige parceller i Lodi.

Twins White Zinfandel er en klassisk frugtig og læskende rosévin fra det solrige Californien. Vinen har en indbydende aroma og smag af modne jordbær og hindbær, fulgt op af en anelse friske krydderurter. Den læskende frugtsødme afbalanceres elegant af en let, naturlig syre i eftersmagen.

 

 

Østerbro

Østerbrogade 85
2100 København Ø

Tlf: 21 67 75 01
Mail: butlervin2100@gmail.com Se åbningstider her

 

Smiley